Den milde brændende nælde af Corinn
10/05/15 Filed in: Behandlingsmetoder
Det er nu du skal høste brændenælder
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.
I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.
Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.
Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.
50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.
Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.
Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.
Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.
Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:
Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.
Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Vi kender den alle sammen – de brændende planter, som vokser overalt og som ikke er til at komme af med. Vi finder dem i haverne, i skoven og ved marker og enge og vi brænder os på dem, når huden kommer i berøring med dem. Ja, de brænder når du plukker dem, så husk handsker, lange ærmer og lange bukser før du bevæger dig ind blandt brændenælder. Men trods de brændende egenskaber er de milde i smagen, sunde og nemme at få fat i. Og det er nu du skal høste dem, her i maj, inden de begynder at blomstre. Pluk ikke brændenælder, der vokser tæt på en befærdet vej, de kan have optaget tungmetaller fra bilernes udstødning. Det gælder for øvrigt alle planter.
I den ayurvediske medicin bruges brændenælde paradoksalt nok til det man kalder ”burning sensations” – det vil sige til de problemer som for meget varme (eller pita, som det kaldes på ayurvedisk) i kroppen giver. Det er især eksem, nældefeber, bylder og udslæt, som brændenælden virker på. Det skyldes nok at planten anses for at have blodrensende egenskaber og i ayurvedisk medicin anses brændenælde for at have en mildnende og kølende effekt på inflammationer generelt, bl.a. eksem.
Brændenælde indeholder meget jern, som er godt for bloddannelse og silicium (kisel), som er godt for huden. Ifølge den antroposofiske videnskab (Rudolf Steiner) er kisel et lysbærende stof, som i ren form er bjergkrystal. Brændenælde er derfor en slags bjergkrystal i planteform, stimulerer optagelsen af lyskræfter i vores celler. Jernet giver os jordforbindelse og støtter en harmonisk inkarnationsproces – dvs måden hvorpå vi tager del i livet her på jorden. Også en interessant vinkel, synes jeg.
Brændenælde er også vanddrivende og bruges derfor også til vandladningsbesvær og brændenælde er desuden med til at stabilisere blodsukkeret. Brændenældens mange gode egenskaber gjorde den til en vigtig plante i Norden i oldtiden, hvor den gav det daglige vitamin/mineral tilskud. Det gode ved brændenælden var at den kunne spises frisk om foråret og resten af planten (inklusiv roden) blev så tørret, for derefter at blive brugt om vinteren. Tørret brændenælde kan købes i dag og brændenælde fås også som mel. Smagen er mild og græsagtig og kan fint blandes med andre urter.
50g frisk brændenælde svarer ca. til det der kan ligge på en dyb tallerken. Klip nælden af ved 3. eller 4. bladkrans (ca. 8 cm). Nip topskudene af og læg dem tilside. De er mildest i smagen og er absolut de bedste. De friske topskud egner sig godt i salater og til pesto. Skyl altid bladene, før du bruger dem og brug gerne engangshandsker, når du håndterer dem i køkkenent. De grovere blade skal blancheres i kogende vand i ca. 2 minutter. Derefter sies væsken fra og bladene kan nu bruges i forskellige retter. Afkoget kan drikkes som te og evt. tilsættes lidt god honning.
Til en suppe skal du bruge mellem 100-150g frisk brændenælde. Jeg foretrækker at blande brændenælde med kartoffel, det giver en fyldig og mættende suppe. Kog gerne bladene med ramsløg, som også vokser vildt. Ramsløg smager lidt af hvidløg og er blevet kaldt for Nordens hvidløg. Ramsløg er i sig selv helsebringende, men vi kender endnu ikke effekterne af denne plante, da den ikke er så undersøgt som almindelig hvidløg. NB! Hvis du ikke er 100% sikker på, hvordan ramsløg ser ud, så lad være med at plukke dem! Brug hellere almindelig hvidløg i din suppe – eller køb frisk ramsløg, hvor du plejer at købe krydderurter.
Tørret brændenælde egner sig godt til te. Jeg blander den gerne med padderokke og mynte. Brændenældete smager ikke af så meget i sig selv, men mynten giver en frisk og pikant smag. Tørret brændenælde kan købes i enhver helsekost butik, både i løs vægt og i breve. En dejlig forfriskende drik er kold brændenældete med citron og mynte.
Jeg bruger brændenældemel når jeg bager boller, ca. 25g til ½ kg mel, men melet kan bruges i al slags brød, også stenalderbrød eller i pandekager. Brændenældemelet gør brødet mere basisk og tilfører plantestoffer og mineraler. Brændenældemel fås også i helsekost butikker.
Nyd maj du søde milde med den milde smag af brændenælde i disse opskrifter:
OPSKRIFTER
Nordisk brændenældesuppe: 100g friske brændenælder + 10 blade ramsløg (eller 1 stort fed alm hvidløg) + 1 porre (eller 1 stort alm løg) + 400g kartofler (gerne med skræl, hvis de er nye). Snit løg/porre og svits dem i smør (eller ghee – opskriften får I en anden gang) til løget/porren er klart og begynder at dufte. Tilsæt evt. presset hvidløg. Tilsæt kartofler (som er renset grundigt eller skrællet), skåret i mindre stykker. Lad dem svitse i nogle minutter. Tilsæt vand til det dækker og evt. lidt god boillon eller blot salt. Kog kartoflerne i ca. 10 minutter. Tilsæt nu halvdelen af ramsløgene (hvis du bruger disse) og brændenælderne og lad det koge sammen med kartoflerne i ca. 10 minutter. Blend suppen og smag til med salt og peber. Server suppen med en klat skyr på toppen og resten af ramsløgene, som er skåret fint. Du kan også riste kalkunbacon tern og servere til.Brændenælde pandekager: 50g brændenælder (blancheret) + 4 æg + 2 ss grovvalsede havregryn. Kom en klat smør på en varm pande. Pisk æg med havregryn. Tilsæt de blancherede brændenælder, salt og peber og hæld blandingen i panden, så bunden er dækket. Læg låg på og lad pandekagen stege nogle minutter til den er fast. Vend den og steg den nogle minutter på den anden side. Skær den i 2-4 stykker og spis den til morgenmad med en friskpresset gulerodsjuice eller som en frokostret med dit ynglingsfyld. Jeg foretrækker fyld af røget laks og rygeost, eller gedefriskost og rød peberfrugt. Eller nyd den bare som den er med en god salat til.
Brændenældepesto: 50g brændenælde topskud (skyllet og afdryppet) blendes med koldpresset hampefrø olie og 1 ss valnødder til en ensartet masse. Tilsæt tilpas olie til at konsistensen er blød, men stadig fast. Smag til med revet citronskal. Denne pesto egner sig godt til pålæg på knækbrød eller rugkiks eller som dip til rå grøntsager.
Jeg bruger hampefrø olie, fordi den har en nøddeagtig smag og fordi den er en slags ”nordisk råolie”. Frøene dyrkes økologisk i Danmark og planten er ikke gensplejset, som fx raps er det. Jeg vil i en senere artikel her på bloggen skrive om de forskellige olier og fedtstoffer og deres sunde egenskaber.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Comments