Endelig sommer - jordbær, rabarber og hyldeblomst af Corinn
15/06/15 Filed in: Behandlingsmetoder
Jeg elsker juni måned. Gulerødderne har top på og kartoflerne har jord på. Det understreger, at der i juni ikke er langt fra jord til bord. Og så er det jordbærsæson!
I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.
Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.
Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.
Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.
Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.
En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.
OPSKRIFTER
Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.
Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.
Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.
Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.
Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.
Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.
Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
I mit barndomshjem fik vi nyopgravede kartofler med koldt smør og salt, og jordbær med fløde, stort set hver dag i hele juni måned. Og det var en fest. Jordbær fik vi ikke på andre tidspunkter af året, så det var bare om at nyde dem mens de var der. Mine forældre havde forretning og i 1960-erne var det ikke så almindeligt at spise frugt og grøntsager fra andre dele af verden. Da de på et tidspunkt åbnede en stor grøntsagsafdeling med alverdens frugt og grønt var det en sensation. Pludselig kunne man få mango og ananas og avokado og kiwi og andre eksotiske sager, men jordbær blev kun solgt når de var i sæson, fordi de modne danske bær var de bedste. Nu kan man jo få jordbær hele året, men det frister mig ikke. Enten smager de ikke af noget eller også er de alt for blanke, store og røde og holder alt for længe – så det er tydeligt at de må være overfladebehandlede eller sprøjtede. Jeg holder af danske jordbær og spiser løs af dem på denne årstid, og jeg er så heldig at have en lokal avler i mit nærområde, som kan forsyne mig med friske fuldmodne bær i hele juni måned – usprøjtede naturligvis, så de skal spises hurtigt. Og det bliver de.
Jeg spiser jordbær på mange måder - direkte fra bakken, som de er, eller jeg kommer dem i frugtsalater, i smoothies, spiser dem til is, koldskål eller ovenpå skyr eller yoghurt eller min FAVORIT - med piskefløde! Jeg mener absolut at jordbær skal spises med fløde, ikke med mælk på. Friske jordbær er også fine at bruge i en frugttærte med mørdejsbund eller i en forfriskende lassi (yoghurtdrik). Det er normalt ikke nødvendigt at søde bærrene, hvis de er solmodne, men en lille smule vaniljesukker eller honning fremhæver bærrenes sødme.
Jordbær er blevet dyrket i Danmark i over 600 år og er, ligesom havtorn, et af Danmarks ædleste bær. De store temperaturforskelle under væksten betyder, at der udvikles særlige sukker- og aromastoffer, som giver den helt rigtige balance mellem sødme og syrlighed, når bærrene plukkes modne. Den specielle smag og aroma findes ikke i bær, som vokser i lande, hvor der er meget sol. Jordbærrets farve og form gør dem til et naturligt symbol på kærlighed og i den nordiske folkemedicin var der tradition for at servere jordbærsuppe for nygifte par, idet man betragtede jordbær som afrodiserende. Jordbær egner sig i det hele taget godt til fest, og i dag bliver der serveret champagne eller mousserende vin til jordbærrene - til sankt hans, til bryllupper og til studenterfester. Og hvis man dypper jordbærrene i smeltet mørk chokolade – så bliver det ekstra lækkert. Mørk chokolade klæder nemlig jordbær rigtig godt.
Jordbær har, ligesom bær i al almindelighed, en række sundhedsfremmende egenskaber. Jordbær er især rige på C-vitamin, folsyre, kalium, silicium og fibre. De indeholder plantestoffet betacaroten, som også findes i gulerødder og lycopen, som også findes i tomater og som styrker vores immunforsvar på forskellig vis.
Noget andet, som også står for mig som indbegrebet af sommer, er rabarber. Rabarber vokser i mange haver og er lige til at høste. Den har det med at vokse, så hvis du har naboer, som har rabarberplanter, så vil de sikkert gerne dele med dig.
En anden gammel dansk kending er hylden. Den har vokset vildt i Danmark i ca. 7000 år . Den vokser alle vegne – i haver, skove og enge og er lige til at plukke. Hylden blomster ved Sankt Hans og afblomstrer hurtigt, ligesom syrenerne, så det er bare om at benytte sig af den mens den er der. Hyldeblomster har den skønneste farve, smag og duft og er blevet kaldt for Nordens elfenben. Hyld har sikkert i gammel tid været ligeså værdifuld som elfenben, for det er en gammel lægeplante, hvor alle dele af planten kan bruges. Traditionelt bruges bærrene mod forkølelse og influenza, mens de øvrige dele er vanddrivende. Hyldeblomster bruges mest til fremstilling af saft og vin, men skærmene kan også dyppes i pandekagedej og frituresteges og spises som en kage, fx til is. Hyldeblomster og jordbær er et fremragende match. Se hvordan du kan kombinere de to i opskrifterne nedenfor.
OPSKRIFTER
Jordbær ”is”: 100g jordbær blendes med 1 dl skyr og ½ ts vaniljesukker til bærrene er findelt. Pisk 1 dl piskefløde og vend det i bærmassen. Opskriften er til to portioner og er velegnet til dessert i stedet for almindelig is. Du kan tilsætte lidt honning, hvis du vil have den mere sød eller søde den med hyldeblomstsaft. Til denne is vil de friturestegte hyldeblomst kager passe meget fint til.
Jordbærsmoothie: Danmark møder Indien i denne ”pinacolada” smoothie med jordbær. 100g jordbær og 100g ananas (frisk eller usødet fra dåse) blendes med 1 dl kokosmælk og 100g skyr. Tilsæt lidt stødt kardemomme og spæd evt. med koldt vand, hvis du vil havde den mere flydende.
Jordbær lassi: 100g friske jordbær blendes med 2 dl yoghurt, 2 dl koldt vand og ½ dl hyldeblomstsaft.
Hyldeblomstsaft: 20-25 hyldeblomstskærme skylles og lægges i en stor gryde med låg. Bland 2 ss citronsyre med 500g rørsukker (eller sukrin) og kom det i gryden. Skær to citroner med skræl i tynde skiver og læg dem oven på skærmene. Det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Tilsæt 1 ts atamon. Sæt gryden i køleskab i 4-5 dage og lad blandingen trække under låg. Rør gerne i gryden ca. en gang i døgnet. Når den har trukket sis blandingen i en sigte og hældes på glasflasker, der er skyllet med atamon. Jeg er ikke så vild med konserveringsmidler, men af to onder vil jeg hellere konservere end bruge en masse sukker. Bemærk, at der i traditionelle opskrifter bruges dobbelt så meget sukker, som jeg gør. Jeg kan bedst lide at den er lidt syrlig og at hyldeblomsternes smag er mere dominerende end sukkeret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere sukker, eller du kan tilsætte ekstra sukker eller sødemiddel, efter at saften er siet. Saften er et koncentrat, der kan blandes med danskvand eller en tør vin, hvis der skal være fest. Koncentratet kan også bruges til at marinere jordbær i, til fromage, eller til at give smag og sødme til smoothies eller is. Hyldeblomst saft kan købes færdigt, hvis du ikke orker eller har mulighed for at lave den selv. Vælg en ren hyldeblomstsaft, gerne økologisk, men pas på at sukkerindholdet ikke er for højt.
Friturestegte hyldeblomster: Lav en dej af 100 g (majs)mel + 1 æg + 1dl danskvand + lidt reven citronskal + 1ss rørsukker eller sukrin melis. Dejen må ikke være for tynd. Dyp hele skærmen i dejen, så blomsterne er dækket af dej og frituresteg dem i kokosolie i en gryde.
Rabarberkompot: Et bundt rabarber (ca. 300g) skylles og skæres i mundrette stykker. Vend dem med 2 ss ahorn- eller agavesirup (tåler opvarmning i modsætning til honning), ½ flækket vanilje stang (eller 1ts vaniljesukker) og ½ ts kanel (eller en lille kanelstang). Rabarberstykkerne kan enten kommes i et ovnfast fad og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter (til rabarberstykkerne er bløde) eller kommes i en gryde og simre i ca. 5 minutter. Du kan evt. tilsætte lidt vand i bunden af fadet/gryden, hvis rabarberstykkerne er ved at blive for tørre. Rabarber-kompotten får mere fylde og smag, hvis du tilbereder den i ovnen og derefter kan du lægge et låg ovenpå af smuldredej eller den glutenfri dej nedenfor og du har en dejlig kage. Rabarberkompot smager også dejligt sammen med is, yoghurt, havregrød eller i trifli. De tilberedte rabarber kan holde sig i køleskab i ca. 1 uge.
Dej til rabarbertærte (glutenfri): 50g smør + 50g sukker (eller sukrin melis) + 50g mandelmel + 1 æg + 1 ekstra æggehvide blendes til en ensartet masse. Hældes over rabarberkompotten og bages i ca. 15 minutter ved 180 grader til dejlåget er fast. Serveres med flødeskum eller is.
Skrevet af Corinn Sandhoff Pedersen, som har speciale i urter og healing
Comments