Golden Child Energy




Første gang vi mødte energien var da
Dil og hendes Border Collie "Brahmin of The World" (RIP) åbnede portalen til Det Gyldne Land i november 2014. Dette skete en sen nattetime hvorefter Golden Child energien begyndte at flyde fra Det Gyldne Land direkte til vores univers og jorden. Jeg var den første der modtog "det gyldne håndtryk" fra Dil med fuld overførsel af energien. Siden da giver Dil disse kraftfulde håndtryk til alle der vil modtage Golden Child energien.


Mærk Golden Child Energy flyde til dig fra det højfrekvente kodede billede

Da energien begyndte at flyde oplevede vi den som en tyktflydende gylden strøm ikke ulig en lavastrøm der flyder. Denne observation har vi senere fået kædet sammen med at Golden Child energien har en meget tæt forbindelse til Hawai'i øerne og Arcturus. I november 2018 - 4 år efter Dil åbnede portalen til Det Gyldne Land - besøgte vi Kauai, Hawai'i for at udføre energiarbejde på vibrationsportalerne entry / exit, der sørger for sjæles ankomst til og afgang fra jorden. På samme rejse mødte vi Kauai's kahuna (shaman), der forklarede os om øernes tætte tilknytning til Arcturus. Hvis man kigger på billeder af Arcturus ligner den præcis den måde jeg ser Golden Child energien.


NASA billede af Arcturus

Det næste der skete efter Golden Child energien begyndte at flyde til vores univers var at jeg oplevede at City of Light kom til live. Dette samarbejds fællesskab med væsener fra alle mulige steder i vores univers dukkede op foran mig. Denne City of Light har til formål at hjælpe menneskeheden til
Golden Ascension og Den Gyldne Tidsalder og tilbyder undervisning, behandlinger og samarbejde. Adgang til City of Light er gratis og åben for alle, der connecter med byen af lys. City of Light samarbejder med alle mulige æteriske fællesskaber som f.eks. Ashtar Command, Asger Lorentzens æteriske Golden Garden community, Ærkeenglene Metatron & Sandalphon, Laluna fra Andromeda, Gaia samfundet, den polynesiske kultur og mange mange flere.

En af de første måder Golden Child energien kom til udtryk på var igennem kodede krystalværktøjer. For at formidle en så stor energi helt præcist, neutralt og rent benytter vi os af kodede krystalværktøjer kodet inde i City of Light. Den første serie krystalværktøjer Golden Child formidlede var
Aspects sættet. Siden er de kodede krystalværktøjer kommet i en lind strøm med ønske om balancering, støtte og Golden Ascension.

Det næste der kom var undervisning i
Golden Ascension emner som 12 chakra, 12 dimensioner og 12 DNA. Vi har siden 2015 holdt en række kurser, workshops og Golden Ascension Star Seeds Meetings som har været fuldstændig styrede af Golden Child og City of Light fællesskabet. Jeg er hver gang blevet "prikket" på skulderen af dem og har fået at vide, hvad emnet var. Det har jeg handlet på i fuld tillid til energien. Selve undervisningen foregår altid inde i City of Light med Golden Child energien og væsener, der hører til deltagerne. De kan komme fra Orion, Arcturus, Plejaderne eller fremmede steder, som vi slet ikke kender til. Nu har Golden Child samlet alle kurser til en uddannelse "Golden Age Master Class 2019 - Den Gyldne Tidsalders Starseeds Mesterlære". Allerede i 2015 fortalte Golden Child mig at der ville komme en uddannelse. Det troede jeg ikke på... men jeg er nu blevet klogere. Den 23. februar 2019 kl. 10 på Roskildevej 46 starter nemlig den første Golden Child uddannelse i Danmark.

Det vigtigste Golden Child energien vil er, at vise dig "det, du er". I menneskets historie har vi spurgt os selv "hvem er jeg". Golden Child energien er nu kommet til os for at fortælle dig "det, du er". Det er et kæmpe skridt på vores vej til Den Gyldne Tidsalder. Slørene falder og for hver dag der går opdager vi nye dybder af vores virkelighed. Golden Child tager dig i hånden og viser dig vejen frem.

Dil har siden hun åbnede portalen arbejdet mere i baggrunden. Det er mig, der ligesom har været ansigtet udadtil. På det seneste har hun fået indsigter, der viser at tiden er mere moden til at hun træder frem og formidler Golden Child energien direkte. Det er her vigtigt at fortælle, at det er ikke Dil der er den vigtige. Hun træder ikke frem for at være en Guru, men hun er kommet for at være Anker for Golden Child energien. Det er en formidlingsopgave med det formål at tilbyde dig din personlige
POWER med "det, du er".

Fred, Lys og Kærlighed 
Charlotte Shanti
Golden Age Transformation Teacher

Gratis fjernhealing med Golden Child Energy



We use cookies. The EU wants to make sure that you are aware of this. Please accept or reject the cookie scripts. Peace, Love and Light